CrossRoad

lørdag den 6. november 2010

Jule Mysterie BOW 10 - pap

Idag og næste fredag (ja, ved godt at det nu er lørdag, men der kom lige en 10 års fødselsdag på tværs...) vil vores BOW være delt i to indslag. Et til dem der syr over pap og et til dem der skal sy på maskine.
Som overskriften antyder, er dette til papdamerne.

Først skal der klippes noget pap. Følg tegningen her nedenunder.


Kvadraten til stjernen skal kantes med de 4 trekanter der fremkommer ud af de to 12 x 12 kvadrater. Sørg for at få stjernen centreret så godt som muligt.
Det er rigtig vigtigt at få klippet overskydende volumenvlies bag stitcheryet væk. Det vil sige, alt det der stikker uden for papstykket. Hvís dette ikke gøres, kommer blokkene til at vokse alt for meget under sammensyningen. Du kan se en vejledning i dette her, bare scroll et stykke ned og så finder du "klippevejledning". Du skal IKKE klippe sømrum ned, men bare lade det sidde indtil videre.

Når min nu ligger her og ser lidt "tyk ud", er det fordi jeg glemte at fotografere den, før jeg fortsatte med sammensyningen.

De 4 18 x 18 cm kvadrater skal bruges til hjerterne.  Læg mærke til, at hjertebuerne er ret tæt på kanten, og der er et rimelig stort stykke fra tekstens underkant til kanten.


Jeg valgte simpelthen at tegne en streg med vandopløselig pen 2 cm fra tekstens underkant. Så havde jeg noget at sigte efter, når jeg skulle placere pappet under hjerteblokkene. Samtidig med at jeg forsøgte at flugte bogstaverne som her beskrevet, sørgede jeg også for at 45 graders linjen på linealen ramte i hjertets spids og punktet hvor buerne mødes.

  
Her er stoffet bukket om og riet (limet) fast, men jeg syntes alligevel, at det giver en idé om, hvad det er jeg har gjort. Husk også her at fjerne overskydende volumenvlies.


Det var opgaven for nu. God fornøjelse.

Maria

PS: Karina kommer med maskinvejledning lige om lidt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar