CrossRoad

lørdag den 23. marts 2019

Blok 6 til CrossRoad BOM

Så blev det atter søndag og måske endda en med forår i luften?

Den 6. blok til vores BOM er en lille nem én, men nu var der jo også en del syarbejde med blok 5.

Marias blokke

Du finder vejledningen lige her

Rigtig god fornøjsels
Maria og Karina


søndag den 10. marts 2019

Blok 5 til CrossRoad BOM

Vi tænker, at I er ved at have Jeres symaskiner varmet godt op nu, så derfor skal der denne gang syes 24 små log cabin blokke.
4 af Karinas blokke syet sammen.

Disse blokke skal syes som Paper Piecing hvilket vil sige, at stoffet syes fast på et underlag (Magic Paper, kopi papir eller andet velegnet produkt), og at dette papir enten kan lades sidde i blokken, eller hvis det drejer sig om kopipapir, skal fjernes fra blokken, når den er skåret ren.

Har du ingen erfaring med paper piecing, kan det være en god idé at se en video med teknikken. Anglea Walters har lavet en rigtig fin en som kan ses lige her.

Da det er første gang der skal printes et målfast mønster, er det vigtigt, at din printer står på skaler 100 og IKKE på tilpas siden!!!
Print evt. et enkelt ark ud og mål blokken (den skal være 5" x 5" incl. sømrum***) inden du printer resten ud. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender ud med at sy en hel masse blokke i forkert størrelse.

Vejledningen til ugens blok finder du her.
Paper piece mønsteret til log cabin blokken finder du her. Der er to blokke på hvert ark.

God fornøjelse
Maria og Karina

*** Nederst på siden med log cabin blokkene står der, at blokken er 4½". Det er målet på blokken når den er syet sammen andre blokke. Derfor kan du tage to forskellige mål af blokken. Enten måler du med sømrum og blokken skal måle 5" eller også måler du blokken uden sømrum, og så skal den være 4½".