fredag den 29. januar 2010

Lidt inspiration!

Nu begynder der rundt om at være en hel del færdigsyede blokke. Nogle har billeder på deres blog som Berit, der har syet de flotteste blomster, andre viser glade frem, når de møder en af os.

Her er det Jette (non blogger) der syede vandkanden og så alligevel ikke var helt tilfreds med den, så en anden måtte i BOM´en. Og hvad er så mere logisk end at sy en flot brødbakkeserviet?!


Vi laver også selv lidt ændringer hen af vejen...
Maria fik i sidste uge fingrene i noget skønt Valdani perlebomuld hos Helene Juul Design og har nu kastet sig over at sy alle tekstblokkene med den nye tråd... og så må dem der allerede var syet bare vige pladsen!



Vi er også i fuld gang med at få styr på kanten. Oprindeligt var planen, at den yderste kant skulle være ca. 10 cm bred, men da vi har det med at inspirere hinanden lige rigeligt, ender vi nok ud med flere foreslag, hvor det ene har en kant, der er 15 - 20 cm bred. Så har du ikke købt stof til kant endnu, så vent!!!
Men bare rolig - der er ingen ændringer i pakkerne! Så sy bare løs!!!

Mange syglade hilsner

Karina og Maria

PS: For fælles inspirations skyld:
Syr du Harmoni BOM og viser du det på din blog,
så vil vi rigtig gerne høre om det. Så kan vi linke til dig, 
så alle kan få glæde og inspriation af synet!



onsdag den 20. januar 2010

Harmoni pakke 3!


Marias blok 41

Indimellem er det som om livet overhaler en indenom og det har mit gjort i denne måned. Pludselig skriver vi den 20. januar, så nu er det i allerhøjeste grad tid til næste pakke af Harmoni BOM.

Som med de tidligere pakker skal noget printes på papir og noget på 160g/m2 papir . Har du ikke helt styr på det med printningen, kan du finde vejledning her og her.

Det der skal printes på papir findes her
Det der skal printes på 160g/m2 papir  findes her


God fornøjelse med syningen!
Karina og Maria