CrossRoad

søndag den 11. august 2019

Helt i mål med CrossRoad BOM!

Så nåede vi helt til vejs ende af dette projekt. Det har været rigtig sjovt at se, hvad I indtil videre har fået ud af vores oplæg.

Som vi skrev allerede fra starten, kan quilten samles efter oplæget, eller blokkene - her tænker vi mest på de små 3" blokke - kan sættes sammen på forskellige måder, da de alle har samme størrelse. Yderligere kan rækkerne af blokke syes sammen i forskellig rækkefølge.

Vi har erfaret, at nogle har haft lidt udfordringer med at få rækkerne til at blive lige lange. Det har højst sansynligt rod i sømrumsbredden, og rettes nemmest ved blot at sy et ekstra stykke stof på i begge ender af rækken.

Vi har valgt ikke at sætte kanter på vores quilts (når vi engang kommer så lange), men det kan man sagtens gøre.

Ift. quiltning er det en individuel sag. Vi har hver især præferencer ift. hånd-/maskinquiltning, tæt eller simpel quiltning, all-over eller at quilte hver blok for sig. Så her er der også fri leg!

Vi har aftalt med styregruppen for Quiltefestival i Aulby, at vi må udstille nogle quilts næste forår. Har du din quilt færdig inden den 1/3 2020 og har du mod på at udstilleden, så vil vi gerne høre fra dig.
Vi udvælger de quilts som skal med, så udstillingen kommer til at give et fint billede af forskellg og ligheder af CrossRoad, og melder tilbage senest 1/4 2020. Ønsker du at udstille, skal du sende billeder af din quilt til Maria på sy snabel-a momaquilt.com senest (og meget gerne før) 1/3 2020.

Vi håber, at syningen af denne quilt har været både sjov og lærerig. Vi har i hvert fald haft stor fornøjelse (og en del hovedbrud) af at lave CrossRoad!

Hvis du ikke har vores oplæg til den færdige quilt i dine gemmer, kan du finde den lige her

God sensommer til alle ønskes I af to, der lige om lidt drager 
på 10 års jubileumsrejse til QuiltCampNorwey.

Karina & Maria

søndag den 28. juli 2019

15. og sidste del af CrossRoad BOM!


Så nåede vi sidste omgang CrossRoad! Det er vildt så hurtigt tiden går - hvilket også tydeligt ses på den tilstand vores quilts netop nu befinder sig i - nemlig samlesæt! Meen... nå ja, I ved jo nok hvordan det er?!


I denne omgang skal der syes to forskellige blokke - begge med teknikker I allerede kender, men også med mulighed for at lære lidt mere nyt!

Marias blokke er desværre ikke fotograferet, men billederne kommer her på bloggen, når de (altså blokkene) er dukket op fra deres gemmested(er)!



Vejledning findes her.
Skabelon til cirkel findes her. Tjek at cirklen har en diameter på 3" og at kvadratet er 5,25" x 5,25".

Vi vender tilbage om 14. dage med lidt mere skriv og spændende sager, så husk at tjekke ind her selvom der ikke kommer flere blokke til denne BOM.

God sylyst og fortsat god sommer

Karina og Maria



søndag den 14. juli 2019

Blok 14 CrossRoas BOM

Nu er vi ved at nærme os vejs ende med denne quilt. I dag får I næstsidste pakke, men bare rolig, i den er der arbejde nok til et par dage - i hvert fald hvis I vælger at applikere i hånden!

Marias blokke


Blokkene er en afart af Drukkenboltens Sti, og er syet på den (synes vi) nemmest mulige måde.
I finder vejledningen lige her.
Skabelonen som også skal bruges findes her. Tjek at diameteren er 4".


Rigtig god fornøjelse
Maria og Karina

søndag den 30. juni 2019

Blok 13 til CrossRoad BOM

Nu er sommeren virkelig over os. For Karina og jeg betyder det også, at der både er en 13 års fødselsdag, en der er færdig på efterskole og en nyudsprunget student. Selv vores børn bliver store - og ja vi er nok også blevet bare lidt ældre i løbet af de sidste 10 år!

Marias blokke

Denne blok er en af de helt nemme, i hvert fald hvis der bliver sat mærker på delene efterhånden som de bliver skåret (ja, jeg taler desværre af erfaring her). Og derefter er det bare at sy!

Blokken hedder Pop - da den mindere om grafikken på en equalizer. Du finder vejledningen ved at følge linket her

God fornøjelse
Karina og Maria

søndag den 16. juni 2019

Blok 12 til CrossRoad BOM

Nu skal I atter kaste Jer ud i at sy wonky. Denne gang er det kryds, og her kan kreativiteten nvirkelig få lov at blomstre. Om dine kryds skal være meget eller lidt wonky kommer an på, hvor frit du griber processen an. Prøv dig frem - det kan være både sjovt og grænseoverskridende.

Denne blok er også genial til både små og store quilts. Har du lyst, kan du her ser mange fine og forskellige quilts, som tager udgangspunkt i denne ene blok.

Nogle af Marias blokke
Vejledningen til blokken finder du lige her.


Rigtig god fornøjslse
Maria & Karina

En af Karinas blokke

søndag den 2. juni 2019

Blok 11 til CrossRoad BOM

Nu er sommeren over os - om ikke andet så i kalenderen og bare tanken er super dejlig!

Karinas blok
Denne blok er måske den mest komplicerede af alle blokke i CrossRoad, men eftersom I har syet paper piecing før, er vi helt sikre på, at I kan hitte ud af det. Tag et skridt af gangen og hav vejledningen ved siden af symaskinen.

Her finder du vejledning til at sy blokken.
Paper piece mønsteret finder du her (print 5 sæt) og skabelonen finder du her (print bare en enkelt).

Marias blok

God fornøjelse
Maria og Karina

søndag den 19. maj 2019

Blok 10 til CrossRoad BOM.

Så blev det atter søndag efter flere forhåbentlig dejlige fridage. Nu skal der syes Flying Geese og Square in a Square - begge dele som paper piecing.

Marias gæs

Vejledningen finder du her

Paper piece delene til disse blokke kan du finde her (print 4 stk af denne) og her (print 2 stk af denne).

Rigtig god fornøjelse
Karina og Maria

søndag den 5. maj 2019

Blok 9 til CrossRoad BOM.

En af Karinas Friendship Stars
Kong Vinter vender tilbage, så hvad passer bedre end at blive inde og kaste sig over ugens opgave. 
Denne gang får I ikke mindre end 2 forskellige stjerne blokke, en udfordring og en test af allerede lærte teknikker. 
Stjernerne passer supergodt sammen og er meget anvendelige i alle størrelser, så hvis du er hurtigt færdig, så bare kast dig ud i et nyt projekt. 
Du finder vejledningerne her:

Marias Wonky Stars
God fornøjelse
Karina og Maria

søndag den 21. april 2019

Blok 8 til CrossRoad BOM.

Det kunne næsten ikke være mere perfekt. Sol, påske og håndapplikation - som jo kan gøres i haven!
Ja det kan naturligvis også gøres alle muligt andre steder, så det er bare med at få gjort en stak blokke klar, så du kan få sat nålen i!
Det er en rigtig god idé at bruge en applikations nål til dette arbejde. Den har en perfekt spise til slige gøremål.

Marias blokke



Vejledningen findes her
Cirkel skabelon findes her.  Du skal kun bruge den cirkel der ligger frit på arket - den har en diameter på 2". Resten er blot en illustration af blokken.

Rigtig god fornøjelse
Karina og Maria

PS: Hvis du ikke er vild med at applikere i hånden, kan cirklerne også applikeres på stoffet på maskine.

søndag den 7. april 2019

Blok 7 til CrossRoad BOM


Så blev det atter søndag - og denne gang er det rent faktisk også søndag!

I denne omgang skal I sy 8 Churn Dash blokke. I kan vælge enten at lave alle blokke ens ift. baggrundsstof som Karinas blokke, eller lave hveranden blok modsat. Det er beskrevet i vejledningen, så vær opmærksom på at få læst den godt igennem, inden rullekniven sættes i stoffet.

Karinas blokke
Vejledningen finder lige her
Vi glæder os til at se Jeres fremskridt! 

God sylyst
Maria og Karina

lørdag den 23. marts 2019

Blok 6 til CrossRoad BOM

Så blev det atter søndag og måske endda en med forår i luften?

Den 6. blok til vores BOM er en lille nem én, men nu var der jo også en del syarbejde med blok 5.

Marias blokke

Du finder vejledningen lige her

Rigtig god fornøjsels
Maria og Karina


søndag den 10. marts 2019

Blok 5 til CrossRoad BOM

Vi tænker, at I er ved at have Jeres symaskiner varmet godt op nu, så derfor skal der denne gang syes 24 små log cabin blokke.
4 af Karinas blokke syet sammen.

Disse blokke skal syes som Paper Piecing hvilket vil sige, at stoffet syes fast på et underlag (Magic Paper, kopi papir eller andet velegnet produkt), og at dette papir enten kan lades sidde i blokken, eller hvis det drejer sig om kopipapir, skal fjernes fra blokken, når den er skåret ren.

Har du ingen erfaring med paper piecing, kan det være en god idé at se en video med teknikken. Anglea Walters har lavet en rigtig fin en som kan ses lige her.

Da det er første gang der skal printes et målfast mønster, er det vigtigt, at din printer står på skaler 100 og IKKE på tilpas siden!!!
Print evt. et enkelt ark ud og mål blokken (den skal være 5" x 5" incl. sømrum***) inden du printer resten ud. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender ud med at sy en hel masse blokke i forkert størrelse.

Vejledningen til ugens blok finder du her.
Paper piece mønsteret til log cabin blokken finder du her. Der er to blokke på hvert ark.

God fornøjelse
Maria og Karina

*** Nederst på siden med log cabin blokkene står der, at blokken er 4½". Det er målet på blokken når den er syet sammen andre blokke. Derfor kan du tage to forskellige mål af blokken. Enten måler du med sømrum og blokken skal måle 5" eller også måler du blokken uden sømrum, og så skal den være 4½".

søndag den 24. februar 2019

Blok 4. til CrossRoad BOM

Denne blok bygger videre på den første blok, I har syet. Så hvis det kniber med at huske proceduren for HST (HalfSquareTriangles), er det blot at kigge i første blokvejledning.

Marias blokke
Vejledningen til denne søndags blok finders her

God sylyst
Maria og Karina

mandag den 18. februar 2019

QuiltCon - Nashville, Tennessee

For knap et døgn siden landede jeg i Nashville, hvor jeg først skal lege helt almindelig turist i nogle dage, og derefter fra onsdag aften skal deltage i QuiltCon. QuiltCon er Modern Quilt Guild's årlige "træf" - bare i en noget anden størrelsesorden end vores hjemlige et af slagsen.
I 3 1/2 dag skal jeg inspireres, snakke, ae (købe) stoffer og andre fuldstændig uundværlige dimser, spise frokost med et par berømtheder, se en kæmpe udstilling af moderne quilts (og har faktisk selv fået en quilt udtaget til denne udstilling), høre foredrag og på et par kurser. Alt i alt opleve en moderne Quilters drøm- og det i  selskab med to gode veninder.

Har du lyst til at "følge med" i stort og småt fra turen, kan du gøre det på Instagram. 

Min konto hedder (overraskende nok 😉) @allmomasquilt og vi har et fælles hashtag nemlig #3danesatquiltcon2019.

Vi var afsted for to år siden, og billederne derfra kan findes under #3danesatquiltcon2017.

Har du ikke en Instagram konto så fortvivl ikke. Om ikke andet kan du gå på min (halvdøde) blog  Vælg "internetversion" nederst på siden (altså hvis du bruger din mobil) og klik så på instagram linket øverst til venstre. Du kommer så direkte til min ig konto, og kan se alt hvad jeg har lagt op.

Grønland set fra 10.000 m højde
Grønland set fra 10.000 m højde

Mange hilsner 
Maria 



søndag den 10. februar 2019

3. blok til CrossRoas BOM

Så blev det atter søndag, og derfor tid til endnu et blokvejledning til vores - og nu også Jeres BOM!

Karinas blokke

Blokken kan findes lige her.

Rigtig god fornøjelse!
Karina og Maria

søndag den 27. januar 2019

Anden blok til CrossRoad BOM



Så blev det atter søndag - og denne endda med et drys af sne!

Vi håber, det er gået godt med at sy første blok - og vi har nydt de billeder, nogle af Jer har lagt op på fb gruppen.

Umiddelbart virker det til, at der er lidt bøvl med at finde information/syvejledninger, men alt er samlet her på bloggen! Klilk på "CrossRoad" i kolonnen "etiketter" yderst til højre på siden, og så kommer alle indlæg om vores BOM frem. Øverst ligger seneste indlæg, og ved at scrolle ned kommer tidligere indlæg til syne. Her findes ALLE informationer!

Og så til denne søndags blok.
Også denne blok hører til i "den lette ende". Ja, det kommer naturligvis an på, om du er nybegynder eller garvet inden for patchwork. Når vi har valgt denne blok er det simpelthen, fordi det er en nem og meget brugt blok, og teknikken bag er en god basis for alle.

Marias række af blokke
Du finder vejledning til 2. blok lige her.
God fornøjelse og skriv endelig i kommentarerne, hvis I har nogle sytekniske spørgsmål.

Rigtig god fornøjelse
Maria & Karina

søndag den 13. januar 2019

Første blok til Cross Road BOM

Så er det nu løjerne for alvor starter!
Vi glæder os rigtig meget til at se, hvad I syr, hvis I viser det rundt omkring på de sociale medier. Husk at bruge disse tags, så alle kan følge med: #CrossRoadBOM #freebomfromkarmaquilt @karmaquilt.dk  


Karinas række af blokke.

Vi har lavet en lukket facebookgruppe, som du kan ansøge om at blive medlem af - hvis du har lyst. Du kan ansøge om medlemskab lige her. Gruppen er til gensidig inspiration for Jer der syr, og vi vil da også kigge med fra sidelinjen, men det er ikke på fb, der skal stilles spørgsmål til os. Men I må naturligvis rigtig gerne hjælpe hinanden der.

Spørgsmål skal stilles lige her på bloggen - under det indlæg de omhandler. Det har vi valgt et flere grunde:

  • her kan alle være med og få gavn af både spørgsmål og svar
  • vi har intet krav om at man skal være på fb for at deltage
  • og slutteligt så holder vi to designhoveder også fri (altså familie, arbejde, gåture, søvn...) imellem og er derfor ikke til rådighed 24-7. I skal derfor regne med, at der godt kan gå et par dage eller tre, inden vi svare på Jeres spørgsmål.


Vi har lavet en overordnet teknik vejledning, som du finder her

Har du lyst til at farvelægge en skitse af quilten, kan du finde den her

OBS: Enkelte har oplevet problemer med at downloade skitsen til fx. mobiltelefon. Vi har testet linket fra flere forskellige devices (PC, iPad, mobil), og har ikke oplevet problemer. Linket fejler altså ikke noget. Oplever du problemer, så prøv at downloade til andet device. Har du ikke selv en PC, så kender du sikkert en der har.

Sidst, men ikke mindst, kommer vejledning til 1. blok her


Rigtig god fornøjelse
Karina og Maria

søndag den 6. januar 2019

CrossRoad BOM - en gratis månedsblok

Tænk, til august er det 10 år siden Karina og jeg (Maria) mødte hinanden til Dansk Patchwork Forenings årlige træf! Det føles nærmest som en helt liv siden... og det er altså ikke fordi det har føltes som rigtig laaang tid, men fordi vi har oplevet så meget sammen på de 10 år!

For Jer der ikke kender historien om vores første møde, kommer den her i en kort version:

Jeg havde en meget farvestrålende børne quilt hængende på udstillingen, og stod helt diskret bag en flok "damer" som stod og snakkede om min quilt (lidt nysgerrig er man vel altid). En af disse damer undrede sig højlydt over, hvor alle de stoffer med knald farver mon kom fra - og så måtte jeg jo gå til bekendelse og fortælle, at de fleste var købt i netbutikker i Norge, Sverige og England.

Denne ene helt specielle dame vente sig om, og straks vidste jeg, at hende ville jeg rigtig gerne lære at kende... meeen, hvordan siger man lige det til en HELT fremmed?
Det slap jeg heldigvis for at spekulere mere over, for Karina sagde "Skal vi ikke bytte telefonnumre?" - og det gjorde vi så. 

Og det blev starten på vores nu 10 år lange venskab, hvor vi i dag omtaler hinanden som barndomsveninder.

I november 2009 lagde vi første blok til quilten Harmoni BOM ud på bloggen her, i 2010 kom der en juledug kaldet Julemysterie BOW, og så gik det som med så mange andre blogs... den gik mildest tale død.

Men NU starter vi ud på et helt nyt kapitel for sådan et 10 års jubilæum fordre nødvendigvis en ny gratis BOM fra vores hånd! Denne gang syet på maskine og med gode vejledninger så alle - også helt nybegyndere - kan følge med!

Denne quilt er lavet med fokus på, at få så mange forskellige teknikker i spil som muligt, så der er virkelig mulighed for at prøve lidt af hvert, hvis du syr med.

Om du vil sy en hel quilt eller bare plukke nogle spændende blokke her og der er helt op til dig!

Du kan finde intro brevet lige her, og første blok vil ligge klar til download næste søndag den 13. januar 2019.
I introbrevet finder du mere information om CrossRoad Quilten, materialeliste, nødvendigt grej og det der er godt at have.

Vi håber, du har lyst til at sy med og vil opfordre til, at du bruger følgende 3 tags: #CrossRoadBOM #freebomfromkarmaquilt @karmaquilt.dk hvis du lægger billeder af din CrossRoad ud på de sociale medier.



Vi vender tilbage på søndag med første blok, som skal downloades fra bloggen!

Maria og Karina