Vi tænker, at I er ved at have Jeres symaskiner varmet godt op nu, så derfor skal der denne gang syes 24 små log cabin blokke.
|
4 af Karinas blokke syet sammen. |
Disse blokke skal syes som Paper Piecing hvilket vil sige, at stoffet syes fast på et underlag (Magic Paper, kopi papir eller andet velegnet produkt), og at dette papir enten kan lades sidde i blokken, eller hvis det drejer sig om kopipapir, skal fjernes fra blokken, når den er skåret ren.
Har du ingen erfaring med paper piecing, kan det være en god idé at se en video med teknikken. Anglea Walters har lavet en rigtig fin en som kan ses lige
her.
Da det er første gang der skal printes et målfast mønster, er det vigtigt, at din printer står på
skaler 100 og IKKE på
tilpas siden!!!
Print evt. et enkelt ark ud og mål blokken (den skal være 5" x 5" incl. sømrum
***) inden du printer resten ud. På den måde kan du sikre dig, at du ikke ender ud med at sy en hel masse blokke i forkert størrelse.
Vejledningen til ugens blok finder du
her.
Paper piece mønsteret til log cabin blokken finder du
her. Der er to blokke på hvert ark.
God fornøjelse
Maria og Karina
*** Nederst på siden med log cabin blokkene står der, at blokken er 4½". Det er målet på blokken når den er syet sammen andre blokke. Derfor kan du tage to forskellige mål af blokken. Enten måler du med sømrum og blokken skal måle 5" eller også måler du blokken uden sømrum, og så skal den være 4½".